15 september 2015

3 plus 1 minus

Det ”regnestykke” er min umiddelbare vurdering af og mening om de seneste opdateringer af Instagram.

Du kender det sikkert – opdateringer har det med at snige sig ind – nogle gange endda helt uden at man opdager det til en begyndelse!!

Nu er Instagram en app, jeg bruger en del, så der forbigår ændringerne sjældent min opmærksomhed ret mange dage. Som en lille service vil jeg her nævne de seneste opdateringer, jeg har registreret i Instagram.

Disse opdateringer og ændringer er for mit vedkommende kommet indenfor den seneste måned, og er efter min mening 3 gode og 1 dårlig ændring – ja, jeg vil gå så vidt at sige – der er tale om en forringelse!!

De 4 opdateringer er følgende:

  1. Instagram understøtter nu andre billederformater end den kvadratiske – så nu kan du dele hele billedet uden at beskære. Du skal blot klikke på det lille ikon nederst i venstre hjørne. Bemærk i øvrigt – Instagram har flyttet Layout ind i app’en – ikonet modsat.
  2. Instagram har gjort det muligt at dele et billede fra din nyhedsfeed i en direkte besked, til en i dit netværk, og man kan kommentere på det. Det får dermed et lille touch af Snapchat.
  3. Instagram viser dig nu hvor mange, der har brugt et hashtag, når du skriver det i din post – det gør det muligt for dig at se, hvor brugt og populært et hashtag er.
  4. Og så den dårlige nyhed: Instagram har fjernet muligheden for at skrive din egen stedbetegnelse, og du får nu kun muligheder fra Facebook. Det betyder, at du bliver nød til at oprette stedet på Facebook først, inden du kan tilføje din unikke placering.

Instagram optateringInstagram opdateringInstagram opdatering

Er du enig i min vurdering – 3 gode og 1 dårlig opdatering af Instagram??

4 Responses

    1. Eva Nautrup

      Ved at tjekke ind – hvis du ikke finder det “rigtige” sted ved indtjekning kan du tilføje stedet. Herefter skulle du også kunne finde det som en placering på Instagram. Der er muligvis en mindre forsinkelse…..! Jeg har prøvet det flere gange, og det har virket hver gang… 🙂

  1. Anja

    Jeg har prøvet et par gange at tilføje en ny placering på FB, fx Hos Madsen´s – og kan også se, at den er gemt som lokation på FB – men jeg kan simpelthen ikke få den til at virke på Instagram… Hvad mangler jeg mon at gøre, for at få det til at virke?

    1. Eva Nautrup

      Det lyder mærkeligt – jeg har lige testet igen og det virker uden problemer…! Jeg har lige gjort følgende:
      1. På Facebook – lavet et tjek ind – og her har jeg så oprettet et nyt sted til tjek ind – i dette tilfælde Home Office 01!
      2. Jeg tjekker ind hos Home Office 01 på Faebook….. det er nok ikke nok at man opretter stedet, man skal nok også lave et tjek ind
      3. Nu kan jeg så finde stedet, når jeg vil tilføje placering på et Instagram opslag – du skal muligvis søge efter det, men det er der….!!

      Håber det virker….! 🙂

Skriv et svar til Eva Nautrup Slet svar