Godt 500 norske ledere har deltaget i en undersøgelse omkring LinkedIn, og hele 27,1 % bryder sig ikke om, at deres medarbejder har en profil på LinkedIn.
Jeg fald over en artikel i Dagens IT (norsk), som fortæller om en undersøgelse InFact News har gennemført for rekrutteringsfirmaet Xtrapersonale i Norge. Undersøgelsen viser at mange norske chefer har et ambivalent forhold til LinkedIn, hvor de selvfølgelig kan se mulighederne i forbindelse med rekruttering, men på den anden side også ser en fare i, at deres medarbejder eksponerer deres kompetencer, og dermed har mulighed for at blive headhuntet uden egentlig at være jobsøgende.
Undersøgelsen vise således at hele 15% frygter at LinkedIn gør det nemmer for konkurrenterne at rekruttere ens egne medarbejdere, næsten 6% frygter at det gør det nemmer for konkurrenterne, at se hvilke kompetencer virksomheden råder over, og næsten 7% mener det bidrager til et indtryk af at medarbejderne er på jobmarkedet.
Jeg er til tider stødt på de samme bekymringer hos danske chefer, når jeg har holdt foredrag om anvendelsen af LinkedIn og andre sociale medier. Men der er alt mulig grund til at overvinde denne frygt, for ifølge den anerkendte østrigske ledelsesekspert Roland Deise, vil potentialet i de sociale medier blive en afgørende konkurrenceparameter for dem, der implementerer medierne strategisk i alle processer og funktioner i en virksomhed, så de får lov til at styrke intern og ekstern kommunikation og samarbejde. De sociale medier vil fremtvinge helt nye lederroller, og et paradigmeskifte i ledelse er på vej, som vil gøre op med den topstyrede ledelse og det klassiske hierarki. Læs hele den spændende artikel fra Ledelseidag, og få også præsenterer seks kompetencer, som ledere fremover er nødt til at besidde for at holde sig ajour med den nye sociale digitale tidsalder.
Kildeartikler:
DagensIT: Mange norske chefer frygter LinkedIn
Ledelseidag.dk: Sociale medier fremtvinger ny lederrolle