24 november 2013

Overvej inden du ’synes godt om’

… på LinkedIn!

Foreksempel at en af dine kontakter har fået et nyt profilbillede, eller har 2 års jubilæum i nuværende job.

Eller falder for fristelsen til at dele en ’sjov opdatering’ – f.eks. som denne – jeg ikke har tal for, hvor mange gange den er dukket op i min nyhedsstrøm!!

sjov

Jeg har nemlig spurgt mit netværk om hjælpe med at skabe et overblik over erfaringer og holdninger til brugen af LinkedIn ved at svar på et kort spørgeskema, og jeg vil gerne dele noget interessante.

Hele 78% mener ikke, man bør bruge LinkedIn til at dele eller poste personlige hilsner eller ’for sjov’ opdateringer, og over 50% bliver irriteret, når personer i deres netværk deler en opdatering, der udelukkende har det formål at få folk til at ’synes om’. Der er 41% der er enig og helt enig i, at der er personer i deres netværk, der deler for mange opdateringer. Men der er under 20%, der har fundet det nødvendigt, at skjule nogle kontakter i nyhedsstrømmen, fordi de ’spammer’.

graf

Et par af kommentarerne, der supplerede besvarelserne:

”Lad LnkedIn forblive et forum for professionelle. Har man lyst til at vise et billede med kæreste, unger eller aber, så gør det på de andre medier, der retter sig til det private forum. / Fjern gerne “like” ved opgradering af nyt billede, eller når man har været ansat i 3 år!!! / Gør LinkedIn endnu mere rettet mod professionelle brugere.”

”Jeg bliver mega irriteret på dem der poster hele tiden for selvpromoveringens skyld som regl for deres eget firma, det har den stik modsatte effekt på mig, synes det er decideret uopdragent at fylde hele min homepage med opdateringer fra en og samme person.”

 Lidt om undersøgelsen

I alt har 165 deltaget – alle rekrutteret via mit personlige netværk på LinkedIn.

Undersøgelsens population har en overvægt af mænd – hele 63% af besvarelserne kommer fra mænd. Den aldersmæssige fordelingen er med flest i gruppen 35-49 år med 48% skarpt efterfulgt af gruppen 50-65 år med 43%. Langt størstedelen af besvarelserne (64%) kommer fra lønmodtagere, og 51% har en lang videregående uddannelse. Hele 75% har 200 eller flere kontakter, og 35% har mere end 500 kontakter. Der er også en rimelig høj anciennitet, hvor 36% har været på LinkedIn i mere end 5 år, og 33% har været der mellem 3 og 5 år.

Har du lyst til at se hele undersøgelsen kan du sende mig en mail på eva.nautrup@i-factor.dk, så deler jeg gerne.

 

 

Skriv et svar