06 januar 2015

Walk the talk – tænker du på dit personlige brand?

Hvad betyder din LinkedIn-profil for dit personlige brand – sådan i en professionel sammenhæng?

ALT – hvis du spørger mig!!

Den påstand vil jeg godt underbygge. Jeg har lige læst aktuelle marketingnyheder, og herunder også nyheder om nye ansigter på store marketingopgaver.

Det første jeg gør, når jeg støder på et navn, jeg ikke umiddelbart kender, er at slå vedkommende op på LinkedIn, og i dag ingen undtagelse.

Jeg må blank erkende, min begejstring dalede adskillige grader, og jeg tænkte ”ups – her er vist ikke fokus på det personlige brand”.

Hva’så, tænker du, hvis bare vedkommende er dygtig til sit job! Og ja, det har du selvfølgelig fuldstændig ret i, men jeg er også nød til at sige, der skal langt mere til at overbevise mig nu – for, hvis man er den bedste til markedsføring, skulle man så ikke også kunne markedsføre sig selv overbevisende??

eftersyn

Hvad er det så jeg lægger mærke til, når jeg kikker på en profil og vurdere??

Nedenfor har jeg listet de 5 ting, jeg i første omgang bemærker:

1.  Profilbilledet, er det professionelt og med øjenkontakt?

2. Overskriften, er den brugt til at fremhæve relevante kompetencer, eller er der bare en titel?

3. Antallet af kontakter, er der mere end 500? Er det en person med høj netværkskvotient?

4. Url’en til den offentlige profil – er den tilpasset?

5. Summary, er der lavet en kort beskrivelse, der underbygger overskriften?

I virkeligheden er det meget enkelt, og så er der så mange flere muligheder for at optimere din profil og dit brand, du kan finde flere ideer i de forskellige blogindlæg her på siden.

Og du vil fremstår professionelt – også i en digitalsnobs øjne.

Nå ja – apropos ovennævnte– 4 ud af de 5 punkter var ikke opfyldt på den profil, jeg tjekkede ud!!

 

Skriv et svar